Sporbarhed fra hav til bord

Svindel med fisk og skaldyr, salg af produkter med misledende etiketter, beskrivelse eller løfter, er et bredt anerkendt problem. MSCs DNA test viste at 99% af MSC mærkede produkter indeholder den rigtige fisk.

En nylig global analyse antyder at gennemsnitligt 30% af fisk og skaldyrsprodukter er fejlbeskrevet eller har forkert etikettering.
Forbrugerne er i stigende grad bekymrede om hvor deres fisk og skaldyr stammer fra, hvordan det er behandlet undervejs og om det er fanget bæredygtigt og ansvarligt. Det blå MSC mærke kan kun findes på fisk- og skaldyrsprodukter der kan spores tilbage til MSC certificerede bæredygtige fiskerier.
En af måderne vi kan sikre os at vores sporbarhedssystem virker er gennem uafhængige DNA test. Testene bliver udført på hundredvis af vilkårligt udvalgte prøver fra MSC certificerede produkter og har vist at fejlmærkning er ekstremt sjældent. I de seneste 6 år har under 1% af prøverne vist sig at være fejlmærket. Det betyder at du som forbruger kan stole på, at fisk med MSC-mærket er hvad det udgiver sig for.